Velkommen

                                                          Opdateret d. 22. september 2016                                                                

Bymosegårds Welsh Ponyer & Cobs er et mindre familie ejet stutteri beliggende på sydsjælland.Vi avler Welsh Ponyer af Cob type (sec C) og Welsh Cobs (sec D). Vi arbejder på at avle gode, stærke, racetypiske ponyer, med en karakteristisk Welsh gang og et fornuftigt temperament.

Vi ønsker at vores ponyer både skal gøre sig gældende på showbanerne og i ridesporten.

 



  • Section C: Welsh Ponyen af Cob type

    Welsh Ponyen af Cob type er et stærkere sidestykke til Welsh Ponyen, men med Cob blod.Deres sande værdi og alsidighed er blevet anerkendt gennem de senere år, og antallet af dyr er steget. Aktive,sikre på benene og hårdføre som de er, er de ideelle til mange formål både for voksne og for børn. De ses i utallige ridelejre i hele Wales, hvor de bærer feriegæster rundt i bjergene, i konkurrencer over hele landet, og de ses for handelsmandens vogn i byerne. Som de øvrige Welsh typer har de naturlige springanlæg, og de er også fremragende for vogn-der er faktisk ikke den ting, de ikke kan bruges til.
  • Section D: Welsh Cob

    Meget passende beskrevet som "det bedste ride-og køredyr i verden". Den er fremavlet gennem mange generationer med modighed, medgørlighed og udholdenhed for øje. De generelle karakter er hårdførhed, styrke og smidighed. Hovedet er udtryksfuldt med ponypræg; store øjne, bred pande og små velplacerede ører. Kroppen bør være dyb og båret af stærke lemmer med gode solide led og kraftige piber. Bevægelsen skal være lige, fremadgribende og energisk med knæaktion og med hele forbenet strakt fra skulderen og så langt frem som muligt i alle gangarter. God haseaktion med kraftigt afskub. Welsh Cob'en er en god fritidshest og velegnet til al konkurrenceridning, og i de senere år har den haft stor succes i den internationale køresport. Deres evner på alle områder anerkendes nu både i England og andre lande, og efterspørgslen overstiger lang udbuddet.